Mit navn er Emilie, jeg er 29 år og bor i Viby Sjælland med min mand, vores to dejlige drenge og søde hund.

Jeg startede som hobbyfotograf i 2017 efter at have taget et kursusforløb hos en fotograf. Efter kurset var jeg med som assistent og 2. fotograf til konfirmationer, bryllupper og familiefotograferinger. I sommeren 2018 begyndte jeg selv at tage imod bookinger.

I januar 2020 er jeg påbegyndt noget mere uddannelse inden for fotografering og i marts 2020 valgte jeg at ville leve af at fotografere, hvilket jeg er så glad for!

Personligt kan jeg rigtig godt lide billeder i sort/hvid, da jeg synes de fremhæver historien i billedet, men hver årstid har også sine skønne farver der kan give noget specielt til billedet.

Jeg fotograferer primært børn og familier, men du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har en god ide eller ønske til en fotografering 🙂 Når jeg fotograferer er det enten ude i den skønne natur eller i jeres hjem.